Ellebo

Bortset fra uenighed om anskaffelsen af en rød havetraktor har der ikke været mange konflikter, siden tre venner og deres familier rykkede ind på samme adresse nær Køge.

Meget passende var det en nedlagt børnehave, tre venner og deres familier valgte, da de for tre år siden flyttede ud af hver deres lejlighed i København og sammen købte den næsten 600 kvadratmeter store villa ’Ellebo’ i Strøby Egede nær Køge.

Tilsammen mønstrer de nu 11 børn, så der bliver stadig serveret fint klappede sandkager i farverige plastikspande fra den store institutionssandkasse, der er centraltplaceret på den 2.500 kvadratme- ter store grund, der grænser direkte ned til Tryggevælde Å. »Er der flere, der vil smage?«. Femårige Gustav kigger havebordet rundt, men hans far, den 39-årige sociolog Ulf Lolk Larsen, der selv pænt har spist sit sand, mener ikke, at det er tilfældet. Purken forsøger i stedet at afsætte kagen i sandkassen, hvor to brødre og et par af hans så godt som søstre leger. »De er efterhånden alle sammen blevet en slags pseudosøskende«, siger Simone Plesner, der bor med mand og fem børn på 1. sal i den rummelige patriciervilla, der oprindelig var sommerresidens og blev bygget af komponisten Knud Aage Riisagers far.

De voksne banker pænt på hos hinanden, og går man ind til sig selv og lukker døren, får man fred. Opholder man sig i haven, er det signal om, at man er parat til fællesskab. For børnene er reglerne mere flydende: »I en periode ville en af vores piger hele tiden ned at spise hos Ulf og Christina, og jeg havde fornemmelsen af, at nu blev det for meget. Men vi har aftalt, at de voksne selv siger fra, hvis det ikke passer. Det er det letteste«, siger Simone Plesner, der er pædagog på barselsorlov.

Samme niveau

Kvinderne i Ellebo kendte ikke rigtig hinanden, før de flyttede sammen. Til gengæld kendte mændene hinanden indgående. Ulf Lolk Larsen er vokset op i Bandholm på Lolland sammen med Simones mand, Gregers Hovmand, og mændenes forældre er stadig naboer. Tredje mand, Per Kongsdal, har de også kendt længe. Selv om Ulf Lolk Larsen var tændt på ideen, tøvede hans kone, Christina Rasmussen: »Jeg havde en stor angst for at flytte fra mit sociale netværk i byen. Mæn- dene kendte jo hinanden godt, vi kvinder gjorde ikke. Men jeg har aldrig rigtig haft lyst til at bo med min lille familie alene i et lille hus med en hæk om, og ved at gå sammen fik vi mulighed for at købe stor villa og få natur omkring os«, siger hun. Familien kom fra en 5. sals lejlighed uden gårdmiljø. Christina Rasmussen er læge og søger praksis i lokalområdet, hendes mand har fået job i Køge Kommune.

Resten af de voksne stadig arbejder i Københavnsområdet og må bruge omkring en time på transport hver vej. Det har de gjort siden 1. juli 2004, da de købte Ellebo for 3,3 millioner kroner og gik i gang med etageadskillelse og brandsikring, før huset blev splittet i ejerlejligheder. To af dem ligger i hovedbygningen, den tredje ligger i den tilhørende ’Portnerbolig’, der i perioder er børnefri. Derfor bliver den flittigt brugt som samlingssted for mændene, men også for alle de voksne, når alle børn er lagt i seng.

»Inden vi købte, hyrede vi en boligadvokat. Uden havde vi haft flere konflikter, nu har vi tingene på skrift. Vi hæfter heller ikke for hinanden økonomisk«, siger Ulf Lolk Larsen. Han har tidligere erfaringer fra et traditionelt bofællesskab og var ikke interesseret i at bo i et igen. Den adskilte økonomi, de klare retningslinjer og muligheden for at lukke døren og være sig selv var afgørende. Beboerne er enige om det meste. Eksempelvis at haven gerne må være »lidt vild i det«. Simone Plesner er trukket i gummistøvler og i gang med at grave stauder op. »Hvis man har lyst til at gøre et stykke arbejde i haven, så gør man det. Jeg kan sagtens bruge syv timer på at slå græsset med håndslåeren, uden at det betyder, at de andre skylder mig noget af den grund. Vi lever ikke i en vægtskål«.

Græsset får hun dog sjældent lejlighed til at tage sig af. Ikke efter at der er kommet en havetraktor ind i Ellebo beboernes liv, som nogle af dem er stærkt begejstrede for at betjene. Den var der delte meninger om anskaffelsen af, og Simone Plesner var bestemt ikke for. Christina Rasmussen udnævner traktoren til den største konflikt, de hidtil har haft. »Den ene fløj ville intet have, der ikke var CO2-neutralt, den anden ville have en stor, fed havetraktor«. For at komme nejfløjen i møde kører traktoren på det mest økologiske brændstof, der kan opdrives. »Man skal være fleksibel. Ellers går det ikke«, er de alle enige om. Om sommeren er der ofte 20-25 bænket ihaven ved spisetid. »Det sociale er det, alle gæster hæfter sig ved. At det er så smadderhyggeligt«, siger Simone Plesner.

Tiltrækning

Når vennerne bor på samme parcel, skal man passe på ikke at blive selvtilstrækkelig, er Ulf Lolk Larsen, der for nylig var på mandetur med sine bofæller til Amsterdam, opmærksom på. »Heldigvis har vi mange besøg af venner og familie, især om sommeren. Der er badestrand lige derovre, man kan fiske i åen eller tage en tur i kajakkerne«, siger han og peger stranden og Vallø Slotspark ud fra taget, hvor der endnu ikke er anlagt en terrasse, men nok bliver det, hvis endnu et hold venner som ventet flytter ind på den tomme 2. sal. Det er planen,at hver lejlighed skal have sin egen private terrasse. Ulf Lolk Larsen og Christina Rasmussen har en for enden af huset og bruger den for eksempel, når de har gæster, som ikke kender resten af beboerne. Den slags venner er der dog ikke så mange af længere, konstaterer Simone Plesner: »Efterhånden kender de fleste os alle sammen. For om sommeren ender det altid med, at vi samler os med gæsterne på den store terrasse alligevel«.