Kernefamilien ...

Ellebo

Kernefamilien uddør ikke, men ...

Af Gitte Svanholm. Politiken. Tirsdag den 23. oktober 2007.

 

Familien Danmark vil ud af hverdagens hamsterhjul og eksperimenterer med afarter af kernefamilien. Ofte for at tilgodese børnenes behov.

 

En hverdag som børnefamilie behøver ikke betyde boller i karry kl. 18, hvor mor, far og to børn sidder på deres faste pladser. En stor gruppe børnefamilier, der består af både de karriereorienterede, de enlige mødre og folk med skiftende arbejdstider, er begyndt at tænke nyt og udfordrer de kendte hverdagsmønstre.

 

Formentlig fordi de mærker presset for at få tidstabellen til at gå op i hverdagen. Men også fordi børnene spiller en større rolle i dag, og deres behov ligger til grund for mange af de eksperimenter, der sky- der op i den veluddannedemiddelklasse.

 

Det skønner sociolog Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: »Båndene har fået en øget betydning, og båndene mellem børn og forældre er blevet stærkere. Samtidig er der sket en forskydning, så børnene er blevet vigtigere end ægteskabet«. De nye fællesskaber er mindre forpligtende end 60’er- og 70’ernes hippiekollektiver, i dag »deler man ikke underbukser«, siger Mai Heide Ottosen, man skaber perfekte rammer til sine børn.

 

Emilia van Hauen, sociolog med speciale i moderne livsformer, er enig i, at den nye familiestruktur er bygget op omkring børnenes tryghed og velbefindende. Eksperimenter med afarter af kernefa- milien ser hun som lidt af et paradoks, fordi vi samtidig ligner hinanden mere og mere i måden,vi lever på: »Men vi bliver ikke forargede over eksperimenterne. Tidligere ville de, der trådte uden for den sociale ramme, blive fordømt af rigide normer, men vi vil faktisk gerne se tv-programmer om disse familiers hverdag – uanset om det er par, som har tre soveværelser, eller tre generationer, der lever sammen«. Emilia van Hauen tror, at modet til at udfordre det gængse hverdagsliv med fa- milien hænger sammen med, at vi når at leve flere liv. Vi kan både have en strygende karriere efterfulgt af en hjemmegående periode, for så at genopstå i en ny branche. Og vi kan have haft flere ægteskaber og have dine, mine og vores børn. Vi får mange erfaringer – og kan mikse de bed- ste fra hver etape.

 

Begge sociologer forventer, at der i fremtiden vil opstå mange nye variationer af måden at leve sammen på som mor, far og børn. »Men kernefamilien vil ikke uddø«, siger Emilia van Hauen.

Knasterne i hverdagen Ofte vil vi ud af hverdagens hamsterhjul, fordi det slider på os. Og på vores parforhold. Bagefter har vi så dårlig samvittighed over for ungerne, fordi stemningen ikke osede af hverken overskud til dem eller lektierne.

 

Men et hverdagsliv sammen er fuldt af knaster. De største af dem er de huslige pligter, sex, økonomi, opdragelse af børnene og forventninger til hinanden og livet, fortæller samlivsekspert og konfliktmægler Ingrid Ann Watson: »Knasterne fylder meget og kan let vælte det gode liv. Vi har lange uddannelser og har lært om kvantefysik, men vi har ikke lært noget om parforhold. Mange ved ikke, hvordan de kan gøre hinanden glade uden at miste sig selv«.

 

Det betyder, at der er masser af ting, som vi ikke får på det rene med hinanden, når vi mødes og er forelskede. Vi får aldrig spurgt hinanden om, hvor vi vil komme til at mangle noget hos hinanden, siger Ingrid Ann Watson: »Efter det femte stævnemøde har vi opdaget, om han hele tiden afbryder os. Vi ved det godt, hvis vi tør åbne øjnene for det. Knasterne kan sagtens tales væk, fordi bevidstheden giver mulighed for at handle på dem«. Når vi har afstemt forventningerne til hinanden, så bliver vi »fitte og smidige som kærester«: »Og så er der ikke så meget at skændes om. Når vi har det sådan med hinanden, opbygger vi også en overbærenhed for den andens prutter og kommen for sent hjem. Vi bliver mere attraktive og få klart nemmere ved spøg og skæmt«, siger Ing- rid Ann Watson.

 

De mennesker, der bevidst vælger en særlig konstruktion af deres hverdag, er typer, som ikke vil lade sig nøje, siger hun: »De vælger både med forstanden og hjertet. Deres valg er ikke egoistisk, det er til glæde for mange mennesker ud over dem selv. Og så er de ikke bange for at blive brændt på bålet. Det er stærke, afklarede personer, der ikke giver køb på noget livskvalitet, der er inden for rækkevidde«.

 

Rig på fællesskab

Om Ellebo

  • Ellebo er en 600 kvm stor patriciervilla
  • Ellebo ligger direkte ud til Tryggevælde å
  • Ellebo ligger 50m fra Køge Bugt
  • Ellebo er oprindeligt et sommerhus
  • Ellebo har været kursted
  • Ellebobo har været børnehjem
  • Ellebo har været daginstitution
  • I dag er Ellebo opdelt i 4 ejerlejligheder

Om beboelsen

  • Der bor 4 familier på Ellebo
  • 3 familier bor i hovedhuset (Ellebo)
  • 1 familie bor i Portnerboligen (Lillebo)
  • Der bor 11 børn og 8 voksne på Ellebo
  • Haven er fælles
  • 2 af lejlighederne har tagterrasser
  • Der er én terrasse ved åen
  • Opvarmning: Jordvarme og varmepumper